Generalforsamling 2026

Tekst : Jens og Kurt

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i klubhuset, Lille Karlsmindevej 76, 3390 Hundested - 26. februar 2026 kl. 19.00.

Dagsorden efter vedtægterne

   1. Valg af dirigent.
   2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden 
       sidste ordinære generalforsamling.
   3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til
       godkendelse.
   4. Indkomne forslag.
   5. Fastlæggelse af kontingent.
   6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
   7. Valg af suppleant.
   8. Valg af 1 revisor og 1 revisor suppleant
   9. Eventuelt.

Ad pkt. 4:  Forslag skal fremsendes skriftligt til formanden senest 3 uger før generalforsamlingen.

Ad pkt. 4:  a: Ved fremtidige arrangementer i foreningen, så må bestyrelsesmedlemmerne godt være mere med som ansvarlige og sikre af disse bliver gennemført. Dette skal være gældende uanset om der er et udvalg. Hvis ikke det er muligt kan bestyrelsesmedlemmet alliere sig med et medlem der stiller op som ansvarlig. Ved afholdelse af arrangementer med tilmelding er det op til den ansvarlige, at søge afklaring af oplysninger om hvor og hvornår, i forhold til årshjulet eller opslag og tilmelde/afmelde i god tid. Dette gælder selvfølgelig også medlemmerne. (forslag fra formanden).

Ad pkt. 4: b: Ved afholdelse af arrangementer med mad, vil jeg anbefale at bestyrelsen laver en turnusordning, så der er 2 medlemmer der har ansvaret for denne opgave på hvert arrangement. (forslag fra formanden).

Ad. pkt. 4: c: Der bør oprettes et husudvalg, der består af 3 medlemmer, som generelt står for klubhuset og sørger for opdækning og div i forbindelse med arrangementer. (forslag fra formanden).

Ad pkt. 6: Fra formanden

Da jeg har været formand for Torup Sogns Jagtforening i de sidste 2 år er jeg på valg til generalforsamlingen. I den forbindelse har jeg valgt at trække mig. Jeg håber der sidder en et eller andet sted, som har en formand i maven og har lyst til at være formand for jagtforeningen, jeg har syntes det har været hyggeligt og sjovt at møde mange nye mennesker. Derfor håber jeg inderligt der er nogen der har lyst.

;